Endeløse
En serie af korte, forunderlige og yderst utroværdige mysterier, der udspiller sig i den sælsomme provinsby Endeløse og i Limbo - de hvileløse sjæles verden. Produceret af EscapeHome og Vennelyst Radioteater.
Listen on:

Endeløse
Endeløse er en serie af korte, forunderlige og yderst utroværdige mysterier, der udspiller sig i den sælsomme provinsby Endeløse og i Limbo - de hvileløse sjæles verden. Her møder vi skønne karakterer så som medopdagerskeinde og impulsmonitor-trianguleringsekspert Gaby, Henning Hinsides og Detektiven, men også den modige brugsuddeler, sjuften kendt som ‘den dovne bager’, Trude fra Sjælefredsakademiet, Jonas fra møntvaskeriet, Jytte fra regnskab og stormflodssikring og mange, mange flere.
Sæson 1 hed ‘Arkivet’. Her fulgte vi Gaby, der ved hjælp af en gådefuld gammel radio fra Bang og Opulsen og opklaringsstøtte fra Detektiven og Henning Hinsides i Limbo både hjalp borgere med spirituelle kvaler og strandede sjæle med videre passage til det hinsides og til det endelige.
Sæson 2 hedder ‘I sjælefredsakademiets tjeneste’ og er (ifølge AI) en utæmmet blanding af metafysik og bureaukratisk absurditet. I denne sæson er Detektiven og Henning Hinsides tilbage i Limbo. Denne gang i Sjælefredsakademiets tjeneste. Assisteret af Gaby løser de Sjælefredsrelaterede detektiv opklarings-opgaver - såkaldte SDOO´er - da det har vist sig, at der er en række sjæle, der sidder uretmæssigt fast i Limbo.
Pressen kunne have skrevet: "Svært underholdende...David Lynch møder Morten Korch"
Episodes

Jun 7, 2024
Jun 7, 2024
11 min
I dette afsnit er der sprirituelle udfordringer på mejeriet i Endeløse. Mejeribestyrerinden er svært befippet, da den er helt gal med den mellemlagrede Danbo. Hver nat bliver deres Danbo-oste vendt i...birkes!? Heldigvis er Gaby og Detektiven på sagen.

Jul 4, 2024
Jul 4, 2024
11 min
I dette afsnit er der spirituelle udfordringer i et cirkus i Endeløse. Cirkusdirektøren Alberta mangler en knivkaster og der er sære (måske endda religiøse) symboler på spil. Henning Hinsides hjælper med adgang til et gebommerligt terræn. Gaby og Detektiven er naturligvis på sagen.

Jul 4, 2024
Jul 4, 2024
11 min
I dette afsnit er der spirituelle udfordringer i bageriet 'Maj&Dej' i Endeløse. Det er en lusket sag om birkes i smør. Birkes...igen?! Vi erfarer også, at Sjælefredsakademiet ikke er venligt stemt overfor videnskabelig uredelighed.

Jul 10, 2024
Jul 10, 2024
59 sec
I dette korte indslag lander vi midt i et bestyrelsesmøde i Limbo, hvor jobbet som omstillingscentraloperatør er på dagsordnen.

Jul 12, 2024
Jul 12, 2024
14 min
I dette afsnit er der spirituelle udfordringer på biblioteket i Endeløse. Det spøger på yderst nydelig vis. Hvad Troldepus (Nr.17) og Twin Peaks har med det hele at gøre står ikke umiddelbart helt klart, men heldigvis er Gaby og Detektiven på sagen.

Jul 22, 2024
Jul 22, 2024
14 min
I dette afsnit er der spirituelle udfordringer på bryggeriet Miss Hazy i Endeløse. Gaby må en tur igennem kulturslusen for at sikre sig, at der ikke er tale om en form for terror, da det viser sig at være en sag i kategorien 'aller højeste vigtighed'.

Jul 26, 2024
Jul 26, 2024
2 min
I dette korte indslag erfarer vi hvordan Gaby's radio har fået sine helt særlige egenskaber. Både kirken og en meteorsten er involveret, men det starter med en klage...

Aug 7, 2024
Aug 7, 2024
10 min
I dette særafsnit møder vi en journalist, der er taget til Endeløse for at kaste lys over de mange særegne mord, der har fundet sted inden Gaby åbnede sit overnaturlige kontor. Vi stifter bekendtskab med tre sager: Dødens elevator, Dødens tankstation og Dødens grill og pølser.

Aug 8, 2024
Aug 8, 2024
15 min
Journalisten og Gaby fortsætter deres samtale. Gaby demonstrerer den særegne radio og vi erfarer, at Detektiven fortløbende har haft problemer med sin vaskemaskine. Vi stifter også bekendtskab med tre og en halv sager: Dødens swingerklub, Dødens genbrugsbutik, Dødens bankospil og den halve ikke-rigtige sag Dødens rundkørsler.

Sep 1, 2024
Sep 1, 2024
11 min
I dette afsnit er der spirituelle udfordringer i den lokale Brugs i Endeløse. Der er tale om forunderlig bland-selv-sliks spøgeri. Vi erfarer også at Henning Hinsides har fået et nyt slogan og at Glamsbjergs hundekennel og potemassage har nogle stramme åbningstider.
